Henri Regnault
Henri Regnault | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Alexandre Georges Henri Regnault 31. oktober 1843 ancien 12e arrondissement de Paris, Frankrig |
Død | 19. januar 1871 (27 år) arrêt Buzenval, Frankrig |
Dødsårsag | Skudsår |
Gravsted | Cimetière du Montparnasse |
Bopæl | rue de Rome |
Far | Henri Victor Regnault |
Partner | Geneviève Bréton |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Lycée Henri IV, École nationale supérieure des Beaux-Arts, Franske akademi i Rom (1867-1871) |
Elev af | Louis Lamothe, Alexandre Cabanel |
Beskæftigelse | Kunstmaler, billedkunstner |
Fagområde | Malerkunst, billedkunst |
Kendte værker | Kyst og klipper i Bretagne, Spanier, Havstudium ved lavvande |
Bevægelse | Orientalisme |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Prix de Rome (1866) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Alexandre Georges Henri Regnault (født 30. oktober 1843 i Paris, død 19. januar 1871 sammesteds) var en fransk maler. Han var søn af fysiker Henri Victor Regnault.
Liv og virke
[redigér | rediger kildetekst]Som elev af Cabanel og Lamothe vandt han i 1866 Rom-prisen. Efter ophold i Italien tog han i 1866 til Spanien, hvor han malede rytterbilledet af General Prim i 1869. Maleriet findes i dag på Louvre. Prim selv var utilfreds med det og vægrede sig ved at modtage det.
Regnault udførte i Rom og i Spanien—Marokko »Judith og Holofernes«, som kan ses på museum i Marseille. Han udførte det bloddryppende »Salome« i 1869. Maleriet »Henrettelse uden Dom«, som kan ses på Louvre, og hans studier af arabiske heste og ryttere var ligeledes bemærkelsesværdige værker.
Krigsulykker førte ham til Paris.
Efter hans død hævedes hans kunstnernavn, ombølget af patriotisme.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Regnault, Alexandre Georges Henri i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1925)